Senaste nytt

Europas mest effektive lufthavn ligger i København

Redaktionen

Medlem
Kobenhavn-Kastrup-Lufthavn-transithall-564x211.jpg

Der er stor forskel på lufthavnene i Europa, især når det kommer til, hvor effektivt de bliver drevet. Verdens førende forskere indenfor luftfart har netop kåret den mest effektive, og prisen gik til Københavns Lufthavn. Den danske lufthavn er god til at automatisere og bruge digitale løsninger og ”big data” til at øge effektiviteten. Det giver både mere tilfredse passagerer og lavere omkostninger for flyselskaberne.

For mange danskere starter flyrejsen allerede dagen før flyet letter, når man checker in på mobiltelefonen og dermed undgår at skulle stå i kø ved check-in-skranken i lufthavnen. Og er der bagage med kan man selv scanne det og lægge det på bagagebåndet. Danskerne er nogle af de mest selvbetjenende flyrejsende i verden, og det skyldes især, at Københavns Lufthavn har været en af de lufthavne, der mest effektivt har taget nye teknologier i brug.

Københavns Lufthavns årelange fokus på at optimere og automatisere er nu belønnet med prisen som Europas mest effektive lufthavn, der hvert år uddeles af førende internationale forskere og luftfartseksperter i Air Transport Research Society (ATRS). ATRS analyserer og vurderer effektiviteten i alverdens lufthavne.

”Prisen anerkender det arbejde, vi hver dag gør for at drive en effektiv lufthavn, der er attraktiv for rejsende og flyselskaber. Vores strategi går på to ben: For det første vil vi gøre det lettere at komme gennem lufthavnen for passagererne og for det andet vil vi gøre det optimalt for flyselskaberne at drive forretning her i lufthavnen. Begge ben handler i høj grad om at benytte digitale løsninger, automatisere og udnytte de store mængder data, vi indsamler,” forklarer Kristian Durhuus, der er driftsdirektør i Københavns Lufthavn.

Et af de parametre, som vægtes højt i ATRS’ analyse, er evnen til at håndtere kompleksitet. Sammenlignet med andre lufthavne har København en meget høj andel af udenrigstrafik, hvilket stiller store krav til security, bagagehåndtering og transferering.

”Vi afvikler en meget stor og kompleks operation, men formår at gøre det med færre medarbejdere end i sammenlignelige lufthavne. Det skyldes ikke mindst, at vi har dygtige og selvstændige medarbejdere, som tager et stort ansvar”, siger Kristian Durhuus.

Københavns Lufthavn har gennem de senere år investeret i en række digitale automatiseringsløsninger, der gør det lettere for passagererne selv at klare de opgaver, der er forbundet med en flyrejse:

”Gennem adskillige år har de fleste rejsende selv checket ind, og i de sidste par år er der også en stor del af de rejsende, der er gået over til automatisk bagage-drop. Vi var også blandt de første til at indføre selvscanning af boardingpas inden sikkerhedskontrollen og ved boardinggaten, og senest har vi sammen med politiet her i juni indviet automatisk paskontrol. Selvbetjeningsløsningerne sparer bemandingsomkostninger for flyselskaberne, samtidig med at de selvbetjente rejsende også er de mest tilfredse,” fortæller Kristian Durhuus, der også fremhæver lufthavnens indsigt i flyselskabernes processer, passagerernes rejsemønstre og ”big data” som en vej til effektiviseringer:

Læs mere »
 
Toppen