Emirates sparer 11 mio. liter vand årligt på at tørvaske flyene

Diskussion i 'BusinessClass.dk' startet af Redaktionen, 7 Juni 2017.

  1. Redaktionen

    Redaktionen Medlem

    [​IMG]
    Flyselskabet Emirates har nu i lidt over et år vasket sine fly uden at bruge vand. Metoden sparer årligt 11 millioner liter vand – samtidig med, at vedligeholdelsen af flyene bliver mere effektiv.

    Ganske som med en bil, så skal et fly vaskes en gang imellem. Både for at se pænt ud og af hensyn til brændstofforbruget.

    Men fly er store og dermed er forbruget af vand også enormt. Der går mere end 11.300 liter vand til at højtryksspule og vaske et Airbus A380-fly som det, der flyver på Emirates rute mellem København og Dubai.

    Normalt vasker Emirates flyene fire til fem gange om året. Og med flere end 250 fly i flåden af typen Airbus A380 og Boeing 777, løber vandforbruget op i over 11 millioner liter vand årligt.

    Derfor har Emirates nu i lidt over et år brugt en ny metode, hvor flyene bliver vasket udvendigt stort set uden brug af vand.

    I stedet for at højtryksspule flyene har Emirates siden starten af 2016 vasket flyene ved at påføre et flydende rengøringsmiddel på hele flyets overflade. Når det er tørret ind, sidder smuds og støv fast i rengøringsmidlet. Og når det tørres af, er flyet ikke bare rent, det er også poleret og efterladt med en tynd beskyttelsesfilm som gør, at den malede overflade holder bedre.

    Udover at spare vand og dermed være bedre for miljøet, er der flere fordele ved metoden.

    Snavs, som akkumuleres på flyets overflade, gør flyet tungere og mindre aerodynamisk og øger dermed brændstofforbruget. Fordi tørvasketeknikken efterlader en fin film på flyet, ophobes mindre smuds, og dermed reduceres flyets brændstofforbrug.

    Og fordi flyet holder sig længere rent, er det kun nødvendigt at vaske det cirka tre gange om året mod normalt fire til fem gange om året.

    [​IMG]

    Yderligere er det muligt at udføre anden vedligeholdelse på flyet, mens det tørvaskes – det er ikke muligt med ved normal vask, hvor flyet bliver vådt.

    Det tager 15 medarbejdere omkring 12 timer at rengøre et A380-fly og ca. 9 timer at rense et Boeing 777-fly. Se en video af en Emirates Airbus A380, der bliver tørvasket i Emirates hangar i Dubai her.

    Med en af verdens yngste og mest brændstofeffektive flyflåder er Emirates også miljømæssigt ansvarlige på andre områder.

    Blandt andet bliver flyenes motorer rengjort med en særlig skumvasketeknik, som sparer omkring 200 tons CO2 om året for hele flåden, ligesom Emirates topmoderne vedligeholdelsescenter i Dubai er forsynet med solceller, der producerer over 1.800 megawatt-timer strøm hvert år og alene sparer omkring 800 tons CO2. Dertil kommer, at Emirates har sat energibesparende LED-lamper med bevægelsessensorer op, som også reducerer strømforbruget væsentligt.

    [​IMG]

    På selve flyveturen er der også tænkt på miljøet. Bl.a. er de tæpper, passagerene får udleveret, fremstillet af 100 procent genbrugsmateriale fra plasticflasker. Hvert tæppe er lavet af 28 genbrugsflasker, og det anslås, at 88 millioner færre plastflasker er endt på en losseplads inden udgangen af 2019 på grund af Emirates ecoTHREAD™ tæpper

    Læs mere »
     

Share This Page

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×