Senaste nytt

De 10 bedste femstjernede hoteller i Sydney

Redaktionen

Medlem
intercontinental-sydney-4026417262-2x1-800x300-564x211.jpg

Sydney er en smuk by med mange forskellige vibrerende kulturer – og mange fine hoteller.

Du vidste nok allerede, at Sydney er hovedstad i delstaten New South Wales, og byen er for mange turister det første møde med det gigantiske kontinent Australien. Selv om du ikke har været i Sydney har du sandsynligvis set både operahuset og Harbour Bridge på billeder og i fjernsynet, men du har måske ikke set alle parker, de strande som ligger overraskende tæt på og alle kulturelle og gastronomiske muligheder? Det må du så opdage selv på egen hånd – her er ti hoteller hvor du i hvert fald ikke bliver skuffet i Sydney!

De ratings du ser kommer fra gæsterne og vores hotelsektion.

  1. InterContinental Sydney 9.2

Beliggenheden er perfekt tæt på havnen, og det betyder at du fra de fleste værelser har udsigt til operahuset og Harbour Bridge. InterContinental Sydney er et klassisk luksushotel hvor beliggenhed, interiør og stil passer perfekt sammen.





InterContinental Sydney

Foto: InterContinental


Arkitekturen er typisk for den periode hvor huset blev bygget – det var i 1851 og huset blev til at starte med brugt som hovedkontor for delstatens finansfolk. Det du møder inde på hotellet holder dog 2017-standard, og værelserne er nyistandsatte med en masse ny teknologi bygget ind i væggene. Du spiser godt i restauranten “117 Dining” men gå ikke glip af “Supper Club” som er en af Sydneys bedste tagbarer. Mange synes, de serverer nogle af byens bedste cocktails.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

  1. The Langham Sydney 9.4
  2. Når du tjekker ind her, er det lidt som en komme ind i et engelsk “country house” i luksusklassen – og ja man kan naturligvis få serveret klassisk five o’clock tea. Langham er nok Sydneys mest traditionelle hotel og det ligger i den populære bydelen The Rocks, hvor du finder mange hyggelige restauranter, barer og caféer.




Lobbyen på The Langham Sydney

Foto: The Langham Sydney


Værelserne er store med højt til loftet og der er træpaneler på væggene. Fra dit værelse kan du se enten dele af havneområdet eller Sydneys skyline. Hotellets restaurant Palm Court er åben fra tidlig morgen til sen aften så her kan du spise morgenmad, frokost, snuppe en kop kaffe eller en øl men det er om aftenen stedet virkelig vågner til liv: så bliver der nemlig spillet levende musik – ofte cool jazz – og man kan vælge mellem mange spændene vine fra primært Australien, udvalgte af hotellets sommelier Matt Herod.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

  1. Pullman Quay Grand Sydney Harbour 9.3

En af Sydneys bedste hoteladresser! Pullman Quay Grand Sydney Harbour er hotellet du skal vælge, hvis du måske skal blive lidt længere i byen, da man tilbyder komfortable lejligheder.





Hvis du måske skal blive lidt længere i Sydney – Pullman Quay Grand Sydney Harbour

Foto: Pullman Hotels


Hotellet har mange fine faciliteter. Eller hvad siger du til en opvarmet indendørs swimmingpool, døgnåbent fitnesscenter, sauna og solterrasse? Du kan bestille room service når som helst, eller så ringer du bare til receptionen og siger, at du skal bruge fire store bøffer, tre tomater, et løg og to flasker shiraz. Så vil man straks sende en løber ud efter tingene som leverer det du har bestilt til dit værelse. Hotellets bar hedder Hacienda, og er populær både blandt hotellets gæster og de lokale.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

  1. Westin Sydney 9.4

Westin ligger i en charmerende bygning fra 1844, og her vil du bo på et flot og sofistikeret hotel lige i downtown Sydney. Det ligger lige overfor shoppingcenteret 1 Martin Place, og hotellet består faktisk af to separate bygninger: det er i den del som tidligere var Sydneys hovedpostkontor du finder de mere traditionelle værelser (som hedder “Heritage Rooms”) og i tårnet ved siden af ligger de mere moderne værelser.





Westin Sydney

Foto: Westin


Når du overnatter på The Westin kan du bestille spabehandlingar på værelset, spise godt på restauranten Mosaic (som har mange spændende australske retter) og så er det jo ikke langt til downtowns alle muligheder for shopping, mad og forlystelser.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

  1. Park Hyatt Sydney 9.2

Park Hyatt Sydney ligger lige som The Langham i den hyggelige bydel The Rocks, og fra hotellets pool på taget har du en fantastisk udsigt.





Park Hyatt Sydney og operahuset

Foto: Park Hyatt


Her får du en flot hoteloplevelse. Servicen holder verdensklasse, værelserne er store og med fine møbler. Af faciliteter kan nævnes det fine spa, fitnesscenteret og restauranten med havudsigt. Den underspillede luksus hotellet udstråler kommer for eksempel til syne i den lækre lobby, med de rolige farver og den fine kunst på væggene.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

6. Primus Hotel Sydney 9.4

Siden man åbnede hotellet i december 2015 i hjertet af CBD (Central Business District) er hotellet blevet mere og mere populært. Det er et fint eksempel på art deco og ikke mange hoteller kan sådan lige få den samme atmosfære uden at betale sig fra det – her kommer det af sig selv.





Den store lobby på Primus Hotel Sydney

Foto: Primus Hotel Sydney


Servicen er effektiv men venlig. Hotellets lobby er enorm med sine otte søjler og de flotte røde farver, og i tilslutning til lobbyen ligger den hyggelige bar The Lobby Bar, hvor du kan bestille en cocktail før du går videre til restauranten The Wilmot. Her kan du opleve de retter og smage, som den koreanske kok Ryan Hong har bestemt, at aftenen skal byde på.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

  1. QT Sydney 9.3

Et trendy og skal vi måske sige et “lidt for meget” hotel. Men luksus, det er det, og du vil få en unik hoteloplevelse. Hotellet består af to bygninger fra 20:erne: The State Theatre och The Gowings Building. Hotellet er stort med sine 200 suiter i centrum af Sydney.





Gowings Bar & Grill

Foro: QT Sydney


Gowings Bar & Grill hedder hotellets restaurant – og den skal du besøge! Kokken hedder Robert Marchetti, og som navnet fortæller er det retter fra den gamle verden dvs Europa du kan forvente men med et aber dabei: det hele laves af lokale råvarer, så ofte er der et lokalt twist på tingene. En cool detalje når du overnatter på QT: du skal downloade en app, som giver dig en sjovere og bedre oplevelse af hotellet. Ikke set mange steder.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

  1. Ovolo 1888 Darling Harbour 9.2

Mange siger, at dette hotel blev designet til Instagramgenerationen – her er nemlig mange fine muligheder for spektakulære selfies. Beliggenheden er i området Darling Harbour i Sydney tæt på de fleste attraktioner, og man har mestret den svære balancegang mellem at kombinere ultramoderne indretning med de historiske rammer, et pakhus fra 1888 tilbyder.







Moderne værelser på Ovolo 1888 Darling Harbour

Foto: Ovolo 1888 Darling Harbour


Indretningen er en blanding af popkunst, stramme linjer og rå murstensvægge. Som du kan se på billedet, kan man godt lide heftige farver! Hotellet har både bar og restaurant. Restauranten hedder Lo Lounge og er åben døgnet rundt – fra tidlig morgenmad til en late night snack som måske er en burger klokken halv fire om morgenen efter en omgang barcrawl i downtown Sydney.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

  1. The Darling 9.3
  2. The Darling ligger i det kompleks, hvor også casinoet Star City ligger, og beliggenheden er optimal ved Darling harbour, Det er lækkert, moderne, gennemtænkt og cool – det siger i hvert fald mange gæster som har boet på hotellet. Der er også er fint spa.




The Darling – lækkert hotel ved Darling Harbour

Foto: The Darling

Man har desuden et nyt og moderne fitnesscenter, og en 25 meter lang indendørs pool. Hotellets restaurant Sokyo serverer moderne japanske retter i regi af den amerikansk-japanske kok Chase Kojima.

Se flere billeder og bestil dit værelse her http://hotel.businessclass.dk/Hotel/The_Darling.htm?currencyCode=dkk


10. Radisson Blu Plaza Hotel Sydney 9.2

Bygningen var til at starte med hovedkontor for Sydneys første daglige avis The Fairfax. Men nu er det Radisson som bruger den historiske bygning, og beliggenheden er lige i downtown Sydney kun en kort spadseretur fra operahuset og alle andre attraktioner.





Radisson Blu Plaza Hotel Sydney

Foto: Radisson Blu


Hotellet holder klassisk Radisson-standard, og er stort med sine 364 værelser og suiter. Der er både spa og pool, men hotellets restaurant Bentley som ligger sådan lidt gemt væk i kælderen under hotellet er måske den største attraktion. Man har tillige en Business Class Lounge med lækker mad og drikke, og her kan du også afholde lidt mere private møder – men for at få adgang skal du enten bestille et business class-værelse eller betale ekstra for at få adgang.

Se flere billeder og bestil dit værelse her

Læs mere »
 
Toppen