Corinthia Hotel London: Storladent hotel i Londons pulserende hjerte

Diskussion i 'BusinessClass.dk' startet af Redaktionen, 11 Februar 2017.

  1. Redaktionen

    Redaktionen Medlem

    [​IMG]
    BusinessClass rating: 10

    Der er mange anledninger til hvorfor Corinthia Hotel London er et af vores favorithoteller her på redaktionen. Storbritanniens sandsynligvis bedste spa, to hyggelige restauranter, perfekt beliggenhed i London med udsigt over Themsen og så er hotellets interiør af højeste klasse. Vi er dog ikke de eneste som synes dette er et skønt hotel at bo på – man har fået mange udmærkelser og blevet belønnet med mange priser i forskellige sammenhænge.

    Corinthia Hotel London startede som Hotel Metropole og var Europas største hotel da man åbnede i 1885. Hotellet hade moderne og for denne tid fantastiske faciliteter som telefon på værelset og eget badeværelse. Målgruppen var først og fremmest personer fra den amerikanske og franske overklasse: folk som ville have det bedste af det bedste når de skulle besøge verdens hovedstad – fordi det var London på det tidspunkt. Man kan stadig fornemme den franske forbindelse på hotellet. Atmosfæren er absolut mere fransk end traditionelt engelsk.

    I løbet af 1. verdenskrig var hotellet i perioder Winston Churchills uofficielle højkvarter (Winston Churchill var blandt andet marineminister i løbet af krigen eller på engelsk “First Lord of the Admiralty”) men hotellet blev også brugt til forskellige formål af militæret under 2. verdenskrig. Hotellet har en historie fuld af mysterier og hemmeligheder. Der er lange gange og tunneller nede under hotellet, men alle døre er lukkede og forseglede, og hvad der gemmer sig dernede er hemmeligt har den britiske regering bestemt. Nogle folk siger (men husk, det er bare rygter) at militæret helt frem til 2006 havde adgang til dele af hotellet, og formålet var at kigge efter flyvende tallerkner over London om natten!

    Beliggenhed 10/10
    Beliggenheden er unik for et hotel af denne størrelse. Vi er midt i det centrale område Westminister lige ved Themsen, 10 minutters spadseretur fra London Eye og Trafalgar Square. Beliggenheden sammen med den pulserende atmosfære du fornemmer i lobbyen, gør at du virkelig føler, du er i Londons ene hjertekammer.

    [​IMG]


    Stil og interiør 10/10
    Corinthia Hotel London er fantastisk lækkert gennemført. Det er firmaet GA design som står bag det hele, og resultatet er imponerende. Lækre møbler og lamper, masser af detaljer i børstet messing og marmor, og når man har brugt træ, er det de eksklusive træsorter man har brugt. Hotellets farver er generelt over i et bløde hjørne, og sammen med de udvalgte gardiner, tæpper, skind og elementer af læder i lignende farver danner det hele en harmonisk helhed. Man kan sagtens bare gå rundt på hotellet i timevis og bare beundre det miks af klassisk stil og moderne design man har sat sammen – det spiller bare. Corinthia har også sin egen blomsterbutik – det er også en hel af helheden og skal lige nævnes, synes vi. En anden ting som skal fremhæves er højden til loftet i stueetagen – imponerende er det.

    Værelser 10/10
    Corinthia Hotel London har totalt 249 værelser, hvor 40 af dem er suiter og syv er penthouse-suiter. Vi har overnattet både i et af de mere “normale” værelser og i en af suiterme. Alt, hvad vi har set og fornemmet, har været en elegant og komfortabel oplevelse. Hotellets penthouse-suiter er dog noget særligt! Man har valgt at give dem forskellige navne efter forskellige temaer, og hvis du f.eks vælger The Musician Suite kan du se om du stadig kan spille f.eks “Für Elise” på Steinway-pianoet i stuen, eller så kan du spille klarinet ude på badeværelset. Når du bestiller en penthouse-suite får du naturligvis også en tæt på magisk udsigt – enten over mod London Eye eller ud over Themsen. Men vi vil påstå at det er lige meget -på dette hotel vil alle gæster have en storladen oplevelse, uanset hvilket værelse man har budget til at bestille.

    [​IMG]


    Service 9/10
    Lige som forestiller sig at det fungerer på et hotel af denne klasse – ja, sådan er det faktisk. Vi oplevede aldrig andet end store smil og venlig atmosfære hos alle de ansatte vi havde kontakt til i løbet af opholdet. Her er intet, som ikke kan lade sig gøre eller som er besværligt. Vi bestilte f.eks en flaske champagne, og den blev leveret i løbet af 10 minutter til værelset. Både i receptionen, i restauranterne og sågar da vi hilste pænt på afrydderdrengen i restauranten var stemningen venlig, korrekt men afslappet.

    Restaurant og bar 9/10
    De to restauranter Massimo (italiensk) og Northall (engelsk) serverer begge to lækker mad – til overraskende fornuftige priser. Niveauet på det som de to køkkener producerer er høj i forhold til hvad du betaler for det, og omgivelserne er spektakulære med som tidligere nævnt den imponerende højde til loftet og den flotte interiør. Både de tjenere og den dygtige sommelier vi snakkede med havde et glimt i øjet og vidste hvad de lavede. Og husk: vi er i London, og her er tager man dagens første måltid alvorligt. Det betyder ganske enkelt, at den morgenmad du kan spise hos Northall er en omgang du sent vil glemme. Formidabelt lækkert!

    [​IMG]


    Value for Money 8/10
    Corinthia Hotel London er ikke det billigste femstjernede hotel du kan bestille i London. Men alt taget i betragtning, synes vi faktisk man får meget for pengene. Restauranterne er sågar næsten billige i forhold til kvaliteten.

    Hotellets spa har blevet udnævnt til det bedste i landet, og det er spaspecialisterne ESPA:s signaturspa. Der ligger masser af godt tankearbejde og omhu bag det endelige resultat, som er sat sammen for at du skal kunne få den ultimative afslapning og velvære. Spaafdelingen ligger på hele fire etager, så her kan du bruge mange timer hvis du vil. Eller hvorfor ikke bestille en time hos en af hotellets specialuddannede mindfullness-terapeuter? Man siger, at time her i behandlingsrummet svarer til fire timers dyb søvn for krop og sjæl. Der er naturligvis mange andre behandlinger du kan bestille. En fin detalje er de individuelle omklædningsværelser man har lavet – det tror vi mange synes er behageligt.

    Spaafdelingen har også sin egen lounge: den er primært bygget op i marmor men føles alligevel varm og indbydende. Her kan man bestille snacks og småretter specielt komponere af hotellets ernæringsekspert – som også er hjerneforsker. Dette med hvad der er sundt for hjernen er faktisk et lille tema på hotellet – man bruger det også i spabaren og i hotellets store bar. Spaafdelingen er yderst populær blandt hotellets gæster men der kommer også en del folk udefra for at slappe af og nyde tilværelsen. Beliggenheden i London City gør jo også, at der er masser af forretningsfolk i nabolaget – med sandsynligvis en del stres i dagligdagen at bearbejde.

    Konference: Konferenceafdelingen på Corinthia er af meget høj klasse og det er også en af grundene til, at man har haft så mange kendisser som gæster gennem årene. De forskellige rum er nemlig både store og med masser af indbygget luksus, udsigten er jo fin og så kan man gå direkte ind til en af restauranterne, hvor man kan snige sig op på mezzaninen for at spise lidt mere i fred og ro – eller for at blive interviewet om den næste film eller den musik man laver lige nu. Hotellet tilbyder de perfekte rammer for at kunne kombinere arbejde med luksus!

    Hvem passer hotellet for? Hotellet har mange målgrupper. Det fungerer fantastisk fint for en romantisk weekend sammen din partner, men det er også et effektivt businesshotel. Familier med børn kan sagtens også bo her.

    Vidste du, at hotellet har en cigar-sommelier? Den oplevelse er helt sikkert på manges London-bucket-list.

    Læs mere, se flere billeder og bestil dit ophold på Corinthia Hotel London


    Læs mere »
     

Share This Page

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×