Conrad Hotels åbner nyt hotel i Canton – med gigantisk Presidential Suite

Diskussion i 'BusinessClass.dk' startet af Redaktionen, 7 Juni 2017.

  1. Redaktionen

    Redaktionen Medlem

    [​IMG]
    Hotelkæden Conrads første hotel i regionen Guangdong (hvor Guangzhou eller oftest på dansk ret og slet Canton) åbner nu med udsigt til Perlefloden.

    Man skriver i en pressemeddelelse, at hotellet skal fungere som en “urban oase” og beliggenheden har i hvert fald været lidt halvdyr at få fat i – udsigt til floden koster.

    Conrad Guangzhou har 309 værelser i en 27 etager høj bygning. Hotellet ligger i en ny del af byen med dyr shopping, forlystelser og diverse attraktioner og kunstinstallationer. Hotellet og værelserne holder absolut 2017-standard og foruden den fine udsigt kan man som gæst nyde af faciliteter som egen Nespresso-maskine på værelset, kæmpe fladskærmsfjernsyn, lynhurtigt internet og walk-in-garderobe på værelset. En sjov detalje er den finurlige skotørringsmaskine. Der kan nemlig falde en hel del regn i Canton under foråret og i efteråret, så hvis du kommer hjem fra en aftenpromenade eller shoppingudflugt og det har regnet, ja så kan du nemt og hurtigt få tørret dine sko på værelset.


    [​IMG]


    Presidential Suitens stue på Conrad Guangzhou

    Foto: Conrad


    Den gigantiske Presidential Suite er hotellets kronjuvel. Her får du bland andet en gigantisk stue, spiseafdeling i separat værelse, køkken komplet med ovn og køleskab og et badeværelse på størrelse med et normalt hotelværelse – naturligvis med boblebad. Soveværelset er også imponerende med den store king-size seng – og du kan vælge hvilken slags pude du vil hvile hovedet på, hotellet har naturligvis en pudemenu at vælge fra.


    [​IMG]


    Badeværelser – The Presidential Suiten på Conrad Guangzhou

    Foto: Conrad


    Der er tre restauranter at vælge mellem på hotellet foruden både bar og lounge.

    Yun Pavilion er restauranten, hvor du går på opdagelse i nye versioner af det spændende kantonesiske køkken. Kokken hedder Tan og kan du også bestille dit eget, private lille værelse at spise i sammen med familie, venner eller forretningsforbindelser. Restaurant nummer to hedder Sense – det er hotellets buffetrestaurant, åben hele dagen og med et stort udvalg af retter fra forskellige dele af Kina og mere internationale retter. Den sidste kulinariske mulighed på hotellet hedder Aroma, og her kan det være lidt af en overraskelse hvad man tilbyder, da konceptet handler om at bruge aktuelle råvarer fra regionen.


    [​IMG]


    Restauranten Sense

    Foto: Conrad


    Nede i stuen finder du loungen Gem. Her kommer du ind efter en dag ude på opdagelse, og opdager til din store glæde at der er happy hour. Gennem de store vinduer er der udsigt til kunstinstallationer. Om aftenen kigger du måske forbi den elegante cocktailbar MG, hvor man også serverer snacks og lettere retter.


    [​IMG]


    Mg Bar

    Foto: Conrad


    På 6. etage ligger hotellets fitnesscenter, som i øvrigt har en 25 meter lang pool. Her finder du også hotellets spa.


    [​IMG]


    Restauranten Aroma

    Foto: Conrad


    Hvis du har travlt men vil spise noget hurtigt på værelset kan du bestille “Express Room Service”, og de gæster som har booket et af de dyrere værelserne har adgang til hotellets Executive Lounge, hvor man serverer mad og drikke fra tidlig morgen til sen aften – uden at du skal pungen op ad lommen. Hvis du skal bruge en oversætter, få fat i en jurist eller bare kopiere nogle dokumenter er der hjælp at hente i hotellets Business Centre som er åbent døgnet rundt.

    Skal du til Canton og skal bruge et hotel? Her får du et godt tilbud på Conrad Guangzhou

    [​IMG]

    Læs mere »
     

Share This Page

BusinessClass Logo

Hello and welcome to BusinessClass!

Abonner på vores gratis nyhedsbrev og få opdateringer og nyheder om hvad der sker i rejseverdenen og BusinessClass.

I'm already subscribed
×
BusinessClass Logo

Welcome to the mailinglist!

Don't forget to check your email and confirm your subscription.

BusinessClass Logo

Join the BusinessClass Community!

Like us on Facebook to get the latest BusinessClass news in your feed.

Become a member and participate in our discussions, ask question and share your knowledge and experiences.

Bliv medlem nu!
×