I morges var der stor pressekonference på Helsinki Vantaa lufthavn hvor Finnairs administrende direktør Pekka Vauramo for første gang viste de de nye langdistancesæder der fra 2015 vil blive installeret i Finnairs langdistanceflåde, i første omgang på de nye fly af typen Airbus A350 

Finnair har bestilt totalt 11 fly af typen Airbus A350 XWB og har option på yderligere otte, det første fly skal leveres i løbet af 2015. Finnair bliver det første flyselskab i Europa der tager den nye flytype i brug, flere andre selskaber har dog også bestillinger på den nye flytype, heriblandt SAS. Airbus A350 XWB anses som Airbus modstykke til Boeings 787 Dreamliner og bruger blandt andet 30 procent mindre brændstof end eksempelvis end Airbus A350. Flyet er bygget delvist i kompositmaterialer.

For Finnair er den nye flytype en vigtig del af fornyelsen af Finnairs langdistanceflåde og ikke mindst i planen om at have en fortsat stabil vækst i Asien.

De nye kabineprodukter

De nye produkter er blevet skabt af dSign Vertti Kivi & Co, det samme designfirma der har stået for designet af loungerne i Helsinki Vantaa lufthavn. Tanken er at få finsk design, ikke kun på jorden i Finland, men også i luften.

Airbus A350 XWB (Extra Wide Body) har 297 sæder ombord. Flyet er generelt meget stille og har større vinduer end hvad der tidligere er set (det der kaldes “panoramavinduer”).

Finnair nye business class Airbus A350

Finnairs nye business class Airbus A350

Foto: Finnair

To andre nyheder er LED-belysning ombord samt trådløst internet. Belysningen er det der kaldes “Space Alive Concept” og indebærer dynamisk belysning, farver og nuancer afhængig af tid på døgnet, eksempelvis traditionelle Finnair farver som orange og blå.

Flyet har også et særligt nyt luftrensningssystem som indebærer at luften filtreres og renses hvert 2.-3. minut.

Business Class

Det nye sæde i business class er udviklet af franske Zodiac og er af typen Zodiac Cirrus III og er placeret i en 1-2-1 konfiguration hvilket indebærer at samtlige passagerer har direkte adgang til midtergangene. Sædet bliver når det er lagt ned helt horisontalt flat (fully flat).

Finnair nye business class Airbus A350

Finnairs nye business class Airbus A350

Foto: Finnair

Foran sædet findes en 16-tommer stor trykfølsom skærm med et stort udbud af film, TV-serier, musik og spilt, alt er naturligvis on-demant og på flere forskellige sprog. Ved sædet findes også både stikkontakt og USB-stik, hvilket gør det muligt at arbejdet ombord eller afspille egne filer via underholdningssystemet.

Finnairs nye business class Airbus A350

Finnairs nye business class Airbus A350

Foto: Jacob Molin

Sædetypen er den samme som eksempelvis Air France for nyligt præsenterede i deres nye business class.

Finnairs nya business class Airbus A350

Finnairs nya business class Airbus A350

Foto: Jacob Molin

På Airbus A350 XWB bliver der ialt 46 sæder i business class.

Economy Class

Det nye sæde i økonomiklasse er af typen Zodiac Z3000 slim-lin med 31-32 tommers benplads og de placeres i en 3-3-3 konfiguration. Ni sæder i bredden er ganske meget, men på grund af flytypens ekstra bredde indebærer det ikke nogen ændringer i sædebredden og sidekomforten sammenlignet med tidligere.

Finnair nye economy class Airbus A350

Finnairs nye economy class Airbus A350

Foto: Finnair

Der er i alt 208 sæder i economy class.

Længst fremme i økonomiklasse findes der det som Finnair kalder Economy Comfort, et produkt med en bedre nakkestøtte, høretelefoner i høj kvalitet og yderligere fire tommer benplads, totalt 35 tommer. Totalt er der 43 sæder i Economy Comfort.

Finnair nye economy class Airbus A350

Finnairs nye economy class Airbus A350

Foto: Finnair

Alle sæder i økonomiklasse har egen trykfølsom skærm på 11 tommer. Også på økonomiklasse findes der USB-stik, med mulighed for at afspille egne filer, desuden findes der også her trådløst internet.

De første destinationer

Airbus A350 vil blive sat i trafik i løbet af 2. kvartal 2015, de første destinationer bliver Shanghai, Bangkok og Beijing. I 2016 udvides der med Singapore og Hong Kong.

Finnairs nya kabinprodukter Airbus A350

Finnairs nye kabineprodukter Airbus A350

Foto: Jacob Molin

Finnairs nya business class Airbus A350

Finnairs nye business class Airbus A350

Foto: Jacob Molin

FInnairs nya economy class Airbus A350

FInnairs nye economy class Airbus A350

Foto: Jacob Molin