Fra næste år vil alle Emirates’ tre daglige flyvninger mellem Dubai og Melbourne ske med A380 fly.

Fra den 25. marts 2018 bliver de nuværende Boeing 777-300ER erstattet af A380-fly på alle Emirates daglige flyvninger mellem Dubai og Melbourne. Det vil tilføje 945 ekstra pladser til den australske by hver uge, hvilket svarer til en stigning i kapaciteten på 10 %.

Der er i alt plads til 489 passagerer i Emirates’ populære A380-fly fordelt på tre forskellige klasser – herunder 14 private suiter på First Class, 76 sæder på Business Class og 399 på Economy.