Det er mindre end et år siden at Turkish Airlines åbnede den nye linje mellem Istanbul og Kuala Lumpur i Malaysia. Linjen har givet et godt resultat og har lokket både turister og forretningsrejsende til, desuden er der et stigende økonomisk samarbejde mellem Tyrkiet og Malaysia.

Derfor udvider Turkish Airlines fra maj 2014 linjen til at have en daglig afgang. Udvidelsen sker gradvist fra fire afgange pr. uge til seks afgange pr. uge i slutningen af april til at blive hver dag fra maj.

Den daglige afgang TK 60 letter fra Istanbul kl. 01.15 og ankommer til Kuala Lumpur kl. 16.50. Returflyvningen TK 61 afgår fra Kuala Lumpur kl. 00.30 med ankomst til Istanbul kl. 06.15. Linjen flyves i samarbejde med Malaysia Airlines med en Boeing 777 og tilbyder gode forbindelser til og fra Stockholm, København, Göteborg, Oslo og Helsinki.