Den 1. september 2015 får nordeuropæerne endnu et alternativ hvis rejsen går mod Hong Kong eller videre mod andre destinationer i Asien og Oceanien, da Cathay Pacific åbner en ny rute mellem tyske Düsseldorf og Hong Kong. Ruten bliver trafikeret med fire afgange per uge og bliver Cathay Pacifics anden destination i Tyskland.

Ruten vil blive trafikeret med en nyrenoveret Boeing 777-300ER med de nyeste produkter på både første klasse og business class, men også på premium economy og economy class.

Fra Düsseldorf afgår flyet kl. 13:20 som CX376 med ankomst i Hong Kong kl. 06:35 næste morgen. I vestlig retning afgår flyet lidt efter midnat, kl. 00:50, fra Hong Kong som CX375 og ankommer i Düsseldorf kl. 07:15. Ruten trafikeres fire gange ugentligt, på mandage, tirsdage, torsdage og lørdage (samme ugedage i begge retninger).

Cathay Pacific har i dage 77 ugentlige afgange mellem Hong Kong og Europ og trafikerer London, Manchester, Paris, Amsterdam, Frankfurt, Rom, Milano og Moskva. I marts 2015 udvides med en ny rute mellem Zürich og Hong Kong.