British Airways lancerer nu en ny service på Heathrow. Navnet är “Premium Transfer Drive” og den skal gøre det lidt mindre nervøst for dig, hvis tiden er ved løbe fra dig og du skal skifte fly.

Tilbuddet vil være gældende for dem, der flyver indenrigs med BA, og som skal flyve videre med selskabet indenfor Europa eller længere væk ud i verden – dog skal din næste afgang være på minimum Club World (business class) eller med højere status. Det gælder også, hvis du har sølv- eller guldstatus generelt.

Sådan helt lavpraktisk har man oprettet et team hos BA, som holder øje med hvordan det ser ud med de forskellige transfertider, og hvis det ser ud til at blive svært at nå næste fly, ja så sender man en bil til den maskine du sidder i, får lastet dig og din bagage og så bare af sted til næste fly. Man vil også se til, at arrangementet bliver kommuniceret til dig via kabinepersonalet, så du måske kan ånde lidt lettere og ikke skal sidde og være nervøs for, om du nu når maskinen til New York eller et andet sted ude i verden.

Servicen er en del af den 400 millioner pund dyre investering BA laver i disse dage, for at befæste sin position i det attraktive businesssegment.