Flyproducenten Boeing har lige fremvist det nye medlem af 737 MAX-familien ved kæmpemessen Paris Air Show. 737 MAX 10 vil give flyselskaberne den laveste pris pr. personkilometer nogensinde.

737 MAX-familien er kendt for sin gode brændstoføkonomi generelt og Boeing fortæller, at den nye maskine vil være yderligere 5% mere effektiv end tidligere modeller – penge, som flyselskaberne kan vælge at sætte priserne ned med eller til at få bedre lønsomhed.

Nyt hos netop 737 MAX 10 er blandt andet forbedret et landingsstel, nykonstrueret bagparti, vingen fungerer lidt mere effektivt ved lave hastigheder (den har fået forbedret løfteevne) og så er indsprøjtningen af flybenzinen fintunet en smule. Det nye fly vil kunne have 230 passagerer + crew. Motorerne er stadig af typen Boeing LEAP-1B og interiøret og sæderne ligner de andre 737 MAX-maskiners designprogram.

Boeing skriver i en pressemeddelelse “MAX 10 tilbyder vores kunder effektivitet, robusthed og ikke mindst god komfort for passagererne”.

737 MAX-familien er den bedst og hurtigst sælgende flytype i Boeings historie. Fabrikken har fået bestillinger på over 3700 eksemplarer, og med den nye maskine holder man fast i de gode tal: allerede nu har man fået 240 bestillinger fra forskellige flyselskaber. Hvem der her bestilt, vil man fortælle mere om i de kommende uger, siger Boeing.

Kevin McAllister er Boeings topchef med titlen President and CEO. Han fortalte ved Paris Air Show: “737 MAX 10 udvider MAX-familien på en optimal måde, og vi er stolte over, at så mange af vores kunder så hurtigt har givet tilsagn om at indlemme 737 MAX 10 in sine flyflåder. Mange af vores kunder har behov for en maskine af denne type, som kombinerer komfort, god brændstoføkonomi og lang rækkevidde”.

Det skal blive spændende, at se hvilke flyselskaber som har bestilt nye 737 MAX 10, enten her i Skandinavien eller i Europa, synes vi her på redaktionen