Baggrund og introduktion

Den årlige tur til Thailand med konen, for at besøge svigerfamilien. Dette var anden del af flyvningen, TK068, som gik fra Istanbul til Bangkok. Første del af turen kan læses på http://www.businessclass.dk/anmeldelser/turkish-airlines-aalborg-istanbul-bangkok-tk1347/.

I lufthavnen

Vi ankom med TK1347 fra AAL/BLL og brugte en del tid på at finde Turkish Airlines loungen, som vi havde læst så meget godt om i forvejen. Heldigvis at vi rejste business class, da lufthaven er langt over sin kapacitet og der er mange mennesker og megen trængsel. Vel ankommet i loungen, bestilte vi tid til bad – der er plads til 2500 mennesker i loungen, men kun 12-14 baderum, så det er vigtigt at komme i køen hurtigt. Loungen har et fint udvalg af drikkevarer og frisktilberedt mad fra forskellige stationer, f.eks. grillede sandwich, friskbagt brød, “pide” (tyrkisk pizza), salat bar, supper, frugt og et vidunderligt udvalg af oliven 🙂 Desværre er personalet ikke så meget på mærkerne som på flyverne – halvsure miner er desværre almindligt på alle stationerne.

Lounge: Turkish Airlines CIP Lounge, Istanbul Atatürk/Yesilköy International (IST)

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

Boardingen var via bus til en ret fjern parkeringsplads, hvor vores fly – et B777-300ER var lejet ind fra Jet-Airways (wet-leased – indisk personale sad ved fronten af flyveren med et lille primusapparat og lavede mad – hyggeligt og desværre fik jeg ikke taget et billede), men flyet var i Turkish bemaling, med indisk registrering. Flyet var pænt, men virkede lidt slidt og rengøringen kunne have været bedre.

Sædet og underholdningssystemet

Jet-Airways flyet er indrettet med et lidt ældre sildebens-layout. Underholdningssystemet var OK – det var omprogrammeret til at vise “Turkish Airlines” og indholdet var umiddelbart fint.

Internet ombord

Det var ingen internet.

Måltider og service

Da flyveren først kom fra Istanbul kl. 1:30 (var tidssat til 0:40 lokal tid), ville vi egentlig bare sove. Men de venlige stewardesser (en blanding af meget Tyrkere og nogle få fra Indien) og duften fra maden, fik os alligevel til at smage på maden. Turkish’s “Skychefs” kommer rundt med maden, spørger til om alt er som det skal være og “nøder” en til at spise mere end man burde 🙂

Foretten var et fiskeanretning med en krydret kammusling, laks og tun med varm sprødt (!) brød til. Herefter en suppe (den kunne jeg godt have undværet), efter fulgt at en anretning med lammekotelet og krydret hakkebøf. Forret og hovedret er det bedste jeg nogen sinde har fået på en flyver (men sammenligningsgrundlaget er premium economy på  Thai, KLM og SAS, samt økonomi med diverse selskaber). Personalet var yderst venligt og smilende hele turen.

Søvn

Når man ville sove, redte personalet sengen. Jeg er 182 og der var masser af plads og både jeg og min kone sov fremragende.

Ankomst

Ved ankomst i Bangkok lufthavn, fik vi udleveret en fast-track billet og var igennem lufthavnsarealet (paskontrol og med udleveret baggage) på knap 15 min – inkl. turen fra flyveren til paskontrollen.

Bedømmelse

En rigtig dejlig tur, som fik os til at beslutte os for, at business class var vores fremtidige klasse, efter 5 år med premium economy.