Baggrund og introduktion

Denne flyvning var første skridt på vejen hjem til København fra min sommerferietur til Los Angeles. Forude ventede ca. 11.000 km. flyvning med stop i Houston og München, inden jeg igen kunne sætte fødderne på dansk jord.

I lufthavnen

Jeg ankom til lufthavnen ca. 2 timer før afgang for at være sikker på at komme igennem check-in og sikkerhedskontrol. Det viste sig dog at være rigelig god tid, men better safe than sorry… Check-in skete foregik ved en automat hvor jeg hurtigt fik checket ind, printet boardingkort til hele rejsen ud, samt afleveret min bagage der også her blev mærket med et prioritetstag. Der var dog en del kø til sikkerhedskontrollen og det gik ret langsomt, så det tog nok omkring 20 minutter at komme igennem. Det til trods blev der dog også lige tid til et kort besøg i United Club lounge, som var marginalt bedre end United’s lounge i Houston hvad angår udbuddet af mad og drikke, men der skulle nu heller ikke så meget til. Dog var denne lounge mere behageligt indrettet med hensyn til farver og interiør. Det var på nogle måder næsten som at træde i SAS loungen i Kastrup.

Lounge: United Club, Los Angeles (CA) International (LAX), Terminal 7

Loungen er vurderet seperat fra flyvningen. Du kan se mere om loungen i den tilsvarende lounge vurdering.

Læs mere om de besøgte lounges »

Boarding og førstehåndsindtryk

Boarding skete i grupper, med prioritet for business class og status-passagerer, og hurtigt var jeg ombord. Personalet bød velkommen, og efter seating blev jeg budt på en drink og efterfølgende adspurgt med hensyn til valg af morgenmad. Umiddelbart var personalet som de øvrige crews, jeg havde mødt på turen over, venlige og servicemindede. Jeg bemærkede ikke at der var noget der ikke fungerede eller at der ikke var rent og pænt, så det antager jeg at det var.

Sædet og underholdningssystemet

Sædet var… så stort som en container 🙂 Det var i hvert fald mit første indtryk da jeg fik sat mig i lædersædet på plads 2A. Nu er jeg fysisk set heller ikke den største person, så det bidrager måske også til indtrykket. Men sædet er ret så behageligt, og med masser af benplads for selv langbenede personer som mig selv, samt mulighed for at læne det ret meget tilbage uden at genere passageren bagved.

Underholdningssystemet brugte jeg kun ganske kortvarigt, da jeg bestemte mig for at hvile mig lidt efter at have spist morgenmad. Men der var da både film, musik og live TV.

Internet ombord

Der findes internetadgang på denne flytype, men dette skal man dog betale for ( USD 6.99).

Måltider og service

På denne morgenflyvning (afgang 09:30) gav serveringen et valg mellem en morgenkomplet med cereal eller scrambled eggs.

Efter afgang begyndte serveringen af morgenmad, og jeg fik en ret stor bakke med både cereal, yoghurt, frugt og mælk. Derudover var der selvfølgelig også mulighed for kaffe og te. Igen var det ikke noget ekstraordinært luksuriøst, men et godt og solidt måltid til at starte dagen og en lang rejse på.

Søvn

Som nævnt var sædet ganske komfortabelt, der var masser af benplads, og der var også god mulighed for at læne det tilbage. Så efter at have spist morgenmad, slog jeg sædet tilbage og fik omkring halvanden times hvile.

Ankomst

Ankomsten til Houston forløb uden problemer og skete til tiden. Eftersom at jeg skulle videre med et andet fly, skulle jeg blot sørge for at finde frem til gaten for flyet til München.

Bedømmelse

Også denne flyvning forløb uden problemer, og kan vel godt sammenlignes med en SAS flyvning i Skandinavien/Europa. Dog er servicen på alle måder lidt bedre, og alt er også lidt større 😉

Anbefales: Ja, med mindre at man forventer at alt er guldrandet luksus fordi det hedder BusinessFirst class. United leverer et godt og solidt produkt, men uden de store luksuriøse indslag.