Som en del af sommerprogrammet for 2015 åbner airBaltic en helt ny rute mellem den lettiske hovedstad Riga og Aalborg. Premiereturen fra Riga til Aalborg går lørdag den 18. april 2015 og ruten vil blive trafikeret en gang ugentligt.

Fra Riga afgår BT149 hver lørdag kl. 12:35 og ankommer i Aalborg kl. 13:15. Returflyvningen, BT150, går den efterfølgende dag, søndag, med afgang fra Aalborg kl. 15:10 og ankomst i Riga kl. 17:40.

Ruten vil blive trafikeret med et fly at typen Boeing 737 med 149 sæder. airBaltic tilbyder både economy class og business class ombord og billetprisen starter fra € 80.